AFHÆNGIG AF COLA?
– Sådan trapper du ud!
Cola og det meste andet sodavand kan ødelægge rigtig, rigtig meget for dig i forhold til din vægt, din sundhed, dine tænder og endda dit mentale velbefindende.

Kan man virkelig være afhængig af Cola?
Alle ved efterhånden at man rent faktisk kan være afhængig af cola, da man begyndte at snakke om afhængighed af cola var der mange der synes det var noget fis.
Jeg mener dog at kunne skrive under på at afhængigheden virkelig findes, da jeg selv har været ret hårdt ramt, og TRO mig, hvis du drikker meget cola hver eneste dag og bare stopper fra den ene dag til den anden, så får du “abstinenser”.
Abstinenser
Abstinenserne kan føles som irritabilitet, hovedpine, træthed, og nærmest milde influenza agtige symptomer, ja ja jeg ved godt at jeg ikke kan sige noget om om DU vil oplevelse disse symptomer, men jeg har i hvert fald mærket det på egen krop mere end en gang.
Tandskader som følge af cola afhængighed
Jeg kender en tandtekniker, som siger at han har mange patienter der er afhængig af cola, og som har haft et stort indtag gennem længere til, der sker simpelt hen det at emaljen på tænderne bliver nedbrudt, tænderne bliver tyndere og mere sårbare.
Cola skader på tænderne er bare ikke sexet, det er dyrt og det kan være smertefuldt!
Sukker i Cola
Der er 25 sukkerknalder i en halv liter cola.
Sukker er en djævel, og det gør intet som helst godt for dig.
Hvis du er afhængig af cola, kan du sikkert også overbevise dig selv om at du liiige skal have en cola for at få lidt energi og komme igang, det er nok også cola du tænker når trætheden melder sig igen om formiddagen eller eftermiddagen.
Sandheden er dog nærmere at din cola gør dig træt!
Det skyldes selvfølgelig at når du indtager cola, indtager du store mængder sukker, og det får dit blodsukker til at cykle op og ned, og det bliver du altså træt af.
Måske bliver du også irritabel, har koncentrationsbesvær, måske får du hovedpine osv osv. men bare rolig, du KAN stoppe med at være afhængig af cola, det skal jeg nok hjælpe dig med.
Hvordan stopper man så med at være afhængig af cola?
Jeg tror ikke på “kold tyrker” begrebet, det kan være forbundet med stort ubehag, især hovedpinen og trætheden kan være nærmest uudholdelig.
Jeg har lavet guiden sådan, så du får drukket en masse vand hver dag, det er vigtigt af flere grunde:
- Du skal altid drikke mindst 3L vand om dagen for at opretholde din væskebalance (Mere hvis du træner)
- Væskemangel kan øge “abstinenserne”, det kan faktisk give en del ubehag i sig selv.
- Du skal bytte cola ud med en sund vane, det nytter ikke at begynde at drikke sportsvand, saftevand eller kaffe med sukker i stedet for.
Ideen med et cola stop er jo at det skal lykkes, ikke at gøre det på rekordtid.
Den cola stop guide jeg har lavet til dig (og til mig) strækker sig over 10 dage, og for mig har det fungeret perfekt, den er ultra simpel bygget op, jeg har tidligere prøvet og lavet flere andre planer som var mere komplekse, men de har ikke virket af den ene eller den anden grund.
Der er et par ting der er vigtige at huske på, når du beslutter dig for, ikke længere at være afhængig af cola:
- Cola gør aldrig noget godt for dig
Mange snyder sig selv når de vil stoppe, og tænker f.eks. at de har brug for cola for at få energi, eller at de har brug for det når de har ondt i maven, tømmermænd eller lignende.
Min anbefaling er klart at når du ikke længere er afhængig af cola, skal du ikke prøve kræfter med det igen, tænk på det lidt ligesom en ædru alkoholiker. - Hvis du ikke overholder én dag i planen, skal du gennemleve den dag igen (det er ikke slemt, men nogen har lettere ved det end andre) Det gælder om at komme på den anden side af dit cola stop, dér ligger belønningen!
- Hold dig til planen, det kan godt være du føler du kan gøre det hurtigere, men hellere være ivrig og klar til næste dag, end at opdage at det alligevel gik for hurtigt, og du kommer til at opleve ubehagelige bivirkninger, man kommer længst når man er i overskud.
- Lad være med at tænke at nu stopper du med cola, så kan du også lige så godt rette din kost ind med det samme, og begynde at styrketræne, cykle på arbejde, og måske egentlig bare tage springet og begynde træningen til den ironman alle andre på facebook tilsyneladende laver.
Babysteps, dét virker på den lange bane, og det føles heller ikke som tortur imens. - Du taber dig nok ikke undervejs, men det er der rig lejlighed og langt bedre grundlag for bagefter.
- Sørg for at få nok søvn. Hvis du er udhvilet får du ikke så stor trang til sukker, og du vil have mere overskud til at stå imod evt. fristelser (Der ligger meget mere i søvn, men mere om det en anden gang)
- Bestem dig for en belønning, noget godt du vil gøre for dig selv når du ikke er afhængig længere (Nej ikke en cola :))
Du kan også gøre det lidt lettere for dig selv med en hypnose du kan lytte til når som helst.
Min egen oplevelse med Cola stop guiden
Jeg drak selv minimum 4L cola, OM DAGEN, da jeg startede på stop cola guiden.
Jeg har ikke oplevet det som svært, faktisk har jeg nydt det en lille smule, at jeg har taget fat på problemet, og gør noget ved det med en målrettet indsats.
Jeg har faktisk gået og glædet mig lidt næste skridt i guiden, og jeg har glædet mig til at være færdig med cola for altid.
Jeg er gået i seng kl. 22.00 stort set hver aften, jeg vågnede nogle timer før jeg skulle op i det første stykke tid, men det var stadigt bedre og jeg har mere overskud.
Min kæreste har haft det lidt anderledes, hun har nærmest udviklet et lidt romantisk forhold til cola, og hun virkede en smule sørgmodig den dag hun drak hendes sidste cola, sådan er vi så forskellige, men vi gennemførte begge guiden, og inden da var vi begge hardcore afhængige af cola, gennem flere år, og i ret så store mængder.
Jeg har besluttet aldrig at drikke cola igen, jeg har ikke lyst til og ikke behov for at prøve kræfter med noget der viste sig at være SÅ svært for mig at styre som cola var.
Jeg har lige været i biffen med familien, og jeg drak vand til mine popcorn, det havde jeg det gnaske fint med, faktisk var jeg ret stolt af mig selv, og det er sikker på at folk omkring mig fornemmer. Det er helt sikkert noget jeg vil dyrke noget mere også i alle mulige andre sammenhænge.
Men Light cola eller Cola Zero… Hvad så med det?
Tja… Efter jeg fik bugt med Colaen med sukker i må jeg indrømme at jeg er faldet i igen, jeg har dog fået skiftet sukker Colaen ud med Cola zero, eller den billige version fra Rema 1000 faktisk. Det er min erfaring at selvom man har præferencer for enten Coca Cola, Pepsi, Coca Cola Zero eller Pepsi Max og hvad det hedder alt sammen, så er det kun et spørgsmål om tid før man vender sig til en ny type Cola, så det bliver til en ny præference.
Jeg må også indrømme at der stadig er noget særligt lækkert ved en Coca Cola Zero for mig.
Men Zero og light siger du… Det er jo DØDSENS farligt!
Eller hvad?
Det er faktisk min overbevisning nu at det slet ikke er farligt i de mængder der er muligt at indtage. Der er i hvert fald ikke noget bevis for at det skulle være så farligt som det er blevet blæst op til i medierne og af velmenende eksperter.
“Det er Aspartamen, den dræber Rotter og andre gnavere på splitsekunder!” …siger de…
Altså jeg har ret stor tillid til en gut der hedder Morten Elsøe, han er sådan en videnskabsnørd og han har gennemgået alle de studier som medierne og eksperterne bruger som grundlag for deres skræmmende udtalelser. Du kan læs Morten Elsøes konklusion her. Det er slet ikke så slemt, så det er nok ikke derfor du skal stoppe med at drikke Cola light, Zero eller hvilken type kunstig sødet Cola du drikker.
Men hvorfor så overhovedet bøvle med det?
Fordi!
Sandheden er jo at jeg umuligt kan kende dine bevægegrunde for at stoppe din afhængighed. Jeg kan kun give dig et indblik i mine, som du så kan spejle dig i, eller lade være…
Rygrad
Jeg havde engang et billede af mig som som en person uden rygrad. Og det havde de fleste andre mennesker også.
Jeg fik ændret det syn på mig selv efter jeg tog nogle beslutninger, som beviste overfor mig selv at jeg havde en langt stærkere rygrad og vilje end jeg troede. Også mere rygrad end så mange andre viste det sig.
Hvis man ikke bruger sin rygrad, sin vilje til noget, så skrumper den ind og forsvinder. Bruger du den derimod, så vokser den og så vokser du mentalt og din mentale styrke er efter min mening vigtigere end alt andet.
Derfor vil jeg ikke være en slave af noget, jeg vil ikke være afhængig af noget som helst, ikke engang Cola Zero.
Hvorfor vil du ikke være afhængig af Cola mere? skriv det i kommentarerne, så er du med til at inspirere andre.

Jeg vil anbefale at du køber dig en drikkeflaske, du vil have det godt med at have med dig rundt. Det er dumt at betale overpris på vand og den er med til at minde dig om dit projekt. Jeg har fundet nogle eksempler til dig herunder.
Download din Cola stop guide her
Måske vil du også læse disse?
Dør Chin Up Bar – Anmeldelse
Du får virkeligt meget for pengene her. Denne Dør Chin Up Bar er Perfekt til din hjemmetræning!
Et simpelt men super funktionelt træningsredskab, som er let at sætte op, tage ned og pakke væk.
Better Bodies – Ultimativt træningstøj
Better Bodies til mænd Tøjet til mænd er designet i en kombination af fashion, street wear og høj funktionelt træningstøj. Det sidder perfekt på en veltrænet krop Better Bodies tøj til mænd dækker over: T-shirts aka Tees Better Bodies T-shirts findes i: Neutrale...
Smuk sund hud til en sund krop med arganolie
Selvom du lever sundt og passer på dig selv, kan du sagtens have problemer med hud hår og negle. Det er kan skyldes mange ting, f.eks. kan din krop være på overarbejde op til eller efter en konkurrence, om vinteren kan det være du ikke får nok D-vitamin fordi der bare...
Hej ☺
jeg er lidt i tvivl om cola stop guiden,
er det 1 liters cola eller halv liters cola?
jeg har nemlig været afhængig af cola i 7 år
og er nu klar til at tage fat og stoppe med at
drikke cola.
Hilsen Bitten
Hej Bitten Undksyld det sene svar, jeg håber du har fået stoppet colaen i mellemtiden, men guiden er lavet ud fra 1/2 liters colaer
Lige hvad jeg søgte 🙂 … har været afhængig af min Pepsi max siden jeg startede mit vægttabsprojekt i 2011 hvor det stille og roligt så har accelereret fra 1/2 l om dagen til nu 3 l… jeg har brugt det som en slags støtte, når jeg var sulten eller havde lyst til noget sødt og det har bare virket … men nu synes jeg efter 4 år som vægtstabil, at jeg gerne vil skære ned så det måske bare er 1/2 L om dagen… så jeg må prøve med dit skema – tak 🙂
Hejsa ville lige hører hvorfor jeg ikke kan Download Cola stop guiden mvh Christine Jensen
Hej Christine
Du klikker bare på knappen her 🙂

Jeg kan heller ikke download den
Beklager det skulle virke nu
Beklager – der var en fejl pga. nyt design, det skulle virke nu
Jeg kan ikke download cola stop den går bare tilbage til din historie
Beklager det skulle virke nu