Hvad kan en vægtvest bruges til:

En vægtvest har rigtig mange gode formål, her er nogle gode eksempler, klik på de enkelte punkter for at blive sendt til afsnittet hvor du kan læse mere om punktet:

Til sidst på siden finder du de tekniske specifikationer for ADIDAS Vægtvesten


 

Få meget mere ud af gå turen

Mere effekt af kortere ture

Den mest åbenlyse brug er til en mere effektiv gåtur. Problemet med gåture uden vægt, kan være at man er nød til at går ret langt, for at føle at man får noget ud af det. Hvis du bærer en vægtvest på gåturen, vil du kunne nøjes med en kortere gåtur for at få den samme effekt ud af den.

Større påvirkning af musklerne

Det at dine ben skal bære mere vægt, vil også påvirke dine muskler mere, og det er i de fleste sammenhænge rigtig godt, da resultatet af tungere belastning giver øget muskelpåvirkning, og dermed vokser musklerne mere i den sidste ende.

Musklerne i ben og balder hører til blandt de største på menneske kroppen. Det er rigtig godt at træne især disse muskler større, da større muskelmasse er lig med højere forbrændning, og nej det er ikke kun på benene du vil forbrænde fedt, når du træner dine ben, det er hele kroppen der vinder på det, og det virker hele døgnet i et eller andet omfang.

Som en lille bonus info til kvinderne, kan jeg afsløre at du ikke vågner med Schwarzenegger ben efter at have gået med vægtvest i en måned.

Udnyt din daglige transport

En gåtur er en god måde at få motion ind i dagligdagen, også i en travl hverdag, stil f.eks. bilen hjemme og gå hen i institutionen efter børnene, her vil vægtvesten ofte tjene sit formål, turen kan være for kort til at få noget motionsmæssigt ud af den, men det er den ikke nødvendigvis hvis du tilføjer vægt.

Som et ekstra plus til nævnte eksempel, får både du og dine børn garanteret en hel masse positiv energi ud af at gå turen hjem sammen.

Træd varsomt

Du bør prøve dig frem, og prøv dig frem langsomt, når du begynder at gå ture med vægtvest. Start med at tilføje lidt vægt af gangen, for at finde dit optimale leje. Hastværk ER lastværk!

 


 

Løb

Næste mulighed er at tage vesten på på løbeturen. Dette er forbeholdt personer som er i virkelig god form, og ikke har nogen problemer med især knæ.

Løb belaster i forvejen dine led i meget høj grad, og en vægtvest vil øge denne belastning betydeligt, nogle løbere eksperimenterer med at træne sprint med vesten på, men herfra vil vi ikke anbefale det.

Når man løber lander man med 4 gange sin egen vægt, så 1 kg. i vægtvesten giver altså en øget belastning på leddene på 4 kg, og det betyder ret meget, og som alt andet i forbindelse med træning, skal disse øgninger planlægges nøje, så man undgår skader. Det kan næsten ikke være anderledes, end at for leddenes skyld, gælder det om at være så let en løber som muligt.

Rigtig mange overvægtige bliver skadet når det begynder at løbe, det skyldes selfølgelig dels at de ofte er utrænede, men en del af skylden ligger også i det faktum at menneskets led ikke er designet til at bære tung vægt under løb, og det er de mange impacts der opstår under landingen, som er problemet.

En løbetur på 5,7 km giver cirka 5000 skridt og dermed 5000 impacts på dine knæ, hvert impact med 4 gange din egen vægt. Så vejer du 80 kg belaster du dine knæ med 320 kg 5ooo gange, når du løber en tur på 5,7 km, sådan helt generalt set.

 


 

Chin ups og Pull ups

doer-chin-up-emballageDisse øvelser er oplagte i brugen af en vægtvest.

Øvelserne udføres præcis lige som du er vant til, for du bør være godt vant til at lave chin ups og/eller pull ups før du kaster dig ud i at have ekstra vægt på kroppen når du laver dem.

Der gælder det samme her, som ved alt andet form for træning, tag det nu roligt! Det er langt bedre at have et par træningspas, hvor du føler du kunne have ydet mere, end det ene pas hvor du blev skadet, og dermed blev sat ud af spillet i en måske længere periode, med laaangsom genoptræning.

Hvis du vil kunne lave chin ups og pull ups hjemme, kan du læse meget mere om en Chin up bar til dør her >>

 


 

Dips

Dips er øvelsen primært rettet mod triceps, altså den bagerste del af overarmen. Øvelsen kan udføres enten ved hjælp af et stativ designet til øvelsen. Ideen er at man har to håndtag man tager fat i, og har nok luft under fødderne til at kunne sænke hele kroppen ned af, for derefter at løfte kroppen op igen, ved hjælp af triceps.

Man kan også holde sig oppe på armene vad at sætte hænderne på en stol eller bænk, og på den måde sænke kroppen ned, mens benene hviler på gulvet eller på en anden bænk, stol eller lignende. Denne version er lettere at udføre, og den er også lettere at lave hjemme eller ude i naturen.

 


 

vægtvest - Push UpArmbøjninger

Armbøjninger ved de fleste hvad er, og vhis du har brug for en vægtvest i denne sammenhæng, ved du i hvert flad, hvad det er, sagt på en anden måde, Du bør ikke lave armbøjninger med vægtvest på, medmindre du kan lave mange uden.

 


 

Air Squats

Air squats er egentlig squats uden vægt, og grunden til at vi kalder dem air squats her, er at de laves uden at holde nogen form for vægt i hænderne. Vægten placeres på kroppen ved hjælp af vægtvesten, på din core kan man også sige.

Det giver dig den fordel at du kan placere dine hænder og arme som du vil, uden at belaste dem med vægt. Du kan prøve dig frem med at mærke hvordan det påvirker din balance og måske dine mavemuskler hvis du placere dine hænder på forskellige måder. F.eks. burde det påvirke hele din core hvis du holder armene ud til siderne i vandret position.

 


 

Hop

Nogle oplever at komme til at hoppe højere, hvis de lægger det hop med vægtvest ind i træningen. Det er sagt før en del gange i denne artikel, men det kan ikke siges tit nok, pas nu på leddene, især i øvelser, hvor du belaster du belaster knæene ret meget i forvejen, og høje hop og løb hører til i toppen her. Man kan sige at ved hoppe træning belaster du ikke knæene med lige så mange impacts, som du gør når du løber.

Som nævnt i afsnittet omkring løb giver 5,7 km løb cirka 5000 skridt og dermed 5000 impacts på dine knæ. hivs du ved hvad du laver når du hopper, har du bedre mulighed for at affjedre i landingen, og får derfor ikke de samme voldsomme impacts, du hopper højst sandsynligt heller ikke 5000 gange, og du lander på begge ben, og fordeler derfor også din landings vægt bedre på flere led.

 


 

Box jumps

Hvis du synes box jumps bare er blevet for lette, kan du sagtens bruge en vægtvest til dette formål.

 


 

Crunches og sit ups

Crunches er nok at foretrække til mavetræning med vægtvest på. Crunches foregår på den måde at sidder på gulvet med let bøjede knæ og benene pegende fremad, så tilter du overkroppen lidt bagud til det ikke længere føles naturligt, herefter vipper du overkroppen frem og tilbage, mens du sikrer dig at mavemusklerne hele tiden er spændte, hvis bevægelsen bliver for stor vil spændingen i mavemusklerne slippe på et tidspunkt, og det er altså ikke meningen.

Sit ups udføres ved samme position med benene, du kan evt. placere fødderne under et møbel eller lignende, men lad vær med at bruge benene til at trække dig op. Sit ups kan nok bliver lidt ubehagelige da manlader overkroppen komme helt ned gulvet, bag over, og vægtene på vægtvesten, kan muligvis genere dig i denne bevægelse.

 


 

Vægtvest til TRX træning

TRX-TraeningMange klager over at de ikke kan få deres TRX træning tung nok, her kommer vægtvesten virkeligt til sin ret, der er virkeligt mange øvelser hvor du kan kombinere de ekstra kilo fra vesten, med dine TRX øvelser. Igen forgår det super komfortabelt, da du jo har vægten helt inde på kroppen, så de ekstra kilo forstyrrer ikke teknikken i øvelserne.

Hvis du gerne vil igang med TRX træning, kan du læse om hvordan du laver en konstruktion der ligner, og kan det samme, for ca. 300,- ved at klikke her

 


 

Vægtvest til Crossfit

En vægtvest kan sagtens have sit formål i din Crossfit træning, eller anden cirkel træning. Det bør dog ikke være det første du inverstere i i denne sammenhæng, men først når du er kommet i rigtig god form. Men som du kan læse i det ovenstående er der masser af muligheder i at bruge sådan en vest i din træning, det er i mange tilfælde noget mere komfortabelt at have vægten siddende på kroppen, frem for at skulle holde den i hænderne, nogen gange vil det simpelt hen være umuligt, som f.eks. ved chin ups og pull ups da dine hænder jo er fuldt beskæftigede her.

 

Detaljer:

Medfølgende vægtplader:

  • 1 x 2700g
  • 2 x 1200g
  • 4 x 900g
  • 2 x 650g

Størrelse:

  • længde: 45 cm
  • bredde: 35 cm)

Materiale:

  • 35% nylon med stor rivestyrke
  • 35% polyester
  • 30% neopren

Materialet er åndbart, hvilket er en meget vigtig egenskab for en vægtvest. Der er 2 rum til vægtplader på ryggen og 4 rum på fronten. Vesten justeres med velcro for at opnår perfekt pasform.